Specialundervisning

Specialundervisning på Rynkeby Friskole

Rynkeby Friskole er certificeret som en fri grundskole med en særlig undervisningsprofil. Dette betyder i praksis, at vi kan dokumentere en undervisning af ekstraordinær høj kvalitet, hvorfor vi får tildelt ekstra ressourcer til opgaven.

Hvert år skriver stamlærerne en indstilling i tæt samarbejde med skolens psykolog, hvor der søges om minimum 12 støttetimer til de elever, der vurderes til at have behov for dette. Ansøgningen/indstillingen godkendes af PPR Kerteminde og skoleleder, inden støttetimerne iværksættes.

PRAKSIS:

I en del timer undervises SPS-elever på mindre hold. Grunden til dette er, at mange af vores SPS-elever ikke trives i store grupper, og indlæring derfor vanskeliggøres betydeligt.

Vi kan erfaringsmæssigt se, at vores SPS-elever har et meget stort behov for at spejle sig i deres andre klassekammerater, og derfor foregår noget af undervisningen også i den samlede klasse.

Det er hovedsageligt i dansk og matematik, at vi har holddeling. Vi differentierer både i undervisningen og mht. hjemmearbejdet, således at hver elev arbejder med fagligt stof, som er præcist målrettet dem.

Herudover tilbyder vores kompetenceteam målrettede faglige kurser, hvor SPS-eleverne er på meget små hold (mellem 1 og 4 elever). I dansk tilbyder vi VAKS kursus (Vælg AfKodningsStategi), hvor elever med dyslektiske vanskeligheder lærer fem forskellige ordlæsestrategier. I matematik tilbyder vi TIM kurser (Tidlig Indsats i Matematik) og RoS kurser (Regning, observation og Strategiudvikling), hvor SU-eleverne får en målrettet og intensiv undervisning.

SPS-eleverne har individuelle behov. Vi tilrettelægger en skolehverdag, hvor vi tilgodeser hvert enkelt SPS-elevs behov/udfordringer fagligt, personligt og socialt. Nedenstående er en konkret liste over, hvad det er vi samlet set gør for SPS-eleverne:

  • Individuel guidning og støtte.

  • Hjælp til forståelse af konkrete opgaver og til færdiggørelsen af disse.

  • Intens fokus på en hverdag med struktur, forudsigelighed, rammesætning og faste rutiner.

  • Intens fokus på ro, opfølgning og tydelighed.

  • Meget tæt voksenkontakt dels fagligt for at motivere og fastholde eleven i arbejdet, og dels for at anerkende at det arbejde eleven laver er godt nok, men i høj grad også til hjælp og guidning i elevens sociale færden.

  • Målrettet adfærdsregulering på de områder hvor eleven er særligt udfordret (f.eks. i social sammenhæng, at stoppe når de andre siger stop og ikke at gøre noget fysisk ved de andre).

  • Underbygning bl.a. af vores daglige rutiner via visuelle hjælpemidler (piktogrammer, time-timer og visuel stilladsering f.eks. ved positionssystemet/sproglige talemåder).

  • Ergonomiske øvelser for kroppen/musklerne for at tilgodese elevens behov.

  • Støtte til sprogforståelse, udvikling af ordforråd og begreber.

  • Samtale med enkeltelever eller mindre grupper bl.a. om konflikter, tanker og følelser.

  • Arbejde aktivt og synligt med de klasseregler som klassen i fællesskab har formuleret, (inspireret af Jan Soelbergs metode ”hjælp til skoleklasser til at skabe et udviklende, inkluderende og respektfyldt læringsmiljø” http://www.jan-soelberg.dk/forside_hjalp_til_skoleklasser.htm)

  • Konkret arbejde med fokus på kommunikationen og sprogbruget i klassen bl.a. vha. IVK.

  • At eleverne arbejder med hvordan følelser, behov og adfærd kan hænge sammen (her bruges Lis Pøhlers bøger, rollespil i musik og Trin for Trin)

  • Skabe en anerkendende og accepterende klassekultur således at klassefællesskabet og rummeligheden eleverne imellem styrkes. Hertil bruges bl.a. metoderne ”fortællekredsen” og ”pyt-spanden”.

  • At anvende forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, holddeling, makkerpar, gruppe-, værkstedsarbejde og individuelt.

  • Visualisering af opgaver, formål, forløb og mål, med inspiration fra ”Den visuelle lærer”.

  • At arbejde bevidst og aktivt med organiseringen af undervisningen bl.a. vha. CHIPS og Cooperative Learning særligt med fokus på class- og teambuilding

  • At klassen i perioder har legegrupper i skoletiden (primært indskoling).

  • At klassen i perioder har fælleslege og eleverne bliver guidet til at deltage i samvær med hinanden.

  • Desuden samarbejde og sparring med de professionelle instanser:

    - Tæt samarbejde og dialogmøder med PPR- Kerteminde - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

    - Tæt samarbejde med den tilknyttede skolepsykolog.

    - Tæt samarbejde med SSP- Kerteminde - Skole, Socialforvaltningen og Politi.

    - Samt tæt kontakt til SPS-elevernes forældre.