Her kan du finde praktiske oplysninger om skolen.

Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte skolen. 

Bus

Tilskud til bustransport følger de kommunale regler og afhænger dels af elevens klassetrin, dels af afstanden mellem hjem og skole. 

Betaling

Skolepenge pr. 1/1 2017:

                   Skolepenge                     SFO/Klub                  I alt

0. - 3. kl.:      1000,00               950,00              1.950,00

4. - 6. kl.:      1.200,00              350,00              1.550,00

7.-9. kl.         1.400,00                                       1.400,00

SFO/Klub kan ikke fravælges.

For øvrige oplysninger se Betalingsvedtægt for Rynkeby Friskole

Fravær

Fravær ved sygdom skal meddeles pr. telefon til kontoret. Kontoret er åbent alle hverdage fra kl. 07.30.
Andet fravær godkendes af klasselæreren og længerevarende fravær godkendes af skolelederen.

Friplads

Der kan søges om friplads fra fordelingssekretariatet i starten af hvert skoleår. Ansøgningsskema kan rekvireres på kontoret. Fripladstilskuddet er afhængig af den enkeltes personlige indkomst fra året før.

Indmeldelse

Der optages løbende elever på skolen. Ring til kontoret og hør nærmere. Det koster kr. 1.000 i indmeldelsesgebyr, jf. de gældende Betalingsbetingelser.

Kontaktbøger

Alle elever i indskolingen og på mellemtrinnet har kontaktbøger. Ældre elever forventes at kunne huske beskeder og overbringe breve til forældrene.

Lejrskole

Alle grupper er på lejrskole og/eller flere små ekskursioner hvert år. Det er obligatorisk for eleverne at deltage i lejrskolen og ekskursioner. Der vil forekomme egenbetaling i forbindelse med lejrskolen, da skolepengene ikke dækker elevernes lejrskole.

For overbygningen skal der påregnes en egenbetaling på ca. kr. 1.950 pr. gang. For indskolingen og mellemtrinnet skal der påregnes en egenbetaling på kr. 450 kr og 750 kr. Hvert andet år tager skolen på en fælles lejrskole, hvor egenbetalingen vil være væsentlig mindre.

Madpolitik

Skolen opfordrer alle elever til at spise morgenmad hjemmefra og medbringe en god madpakke. Det er ikke tilladt for eleverne at spise kager, slik, chips og lignende på skolen.

Morgensamling

Mandage og fredage er faste morgensamlings dage, hvor der gives informationer, synges et par sange og der er ofte indlæg på skift imellem klasserne. 

Mobiltelefoner og tablets

  1. Alle mobiltelefoner og tablets skal afleveres ved ankomst til skolen.
  1. Alle mobiltelefoner og tablets udleveres til eleverne, når de forlader skolen.
  1. Mobiltelefoner og tablets må kun bruges i skoletiden, hvis en ansat på skolen giver en elev tilladelse hertil.
  1. I akutte situationer eller ved andre vigtige beskeder, bedes I ringe på skolens telefon: 65 39 15 05 eller 25 46 04 05.
  1. Vedr. forsikringsdækning er følgende gældende: det er jeres egen forsikring, der dækker jeres børns mobiltelefoner og tablets, hvis de medbringes i skole.

Skolen kan på ingen måde holdes ansvarlig for dækning af nogen art i forbindelse med mobiltelefoner eller tablets.

Obligatoriske aktiviteter

Obligatoriske aktiviteter på skolen, der ligger ud over den normale undervisning er:  

♥ Tvær- og temauger

♥ Morgensamlinger

♥ Lejrskole

Rygning

Det er som elev på Rynkeby Friskole ikke tilladt at ryge på eller uden for skolens område.

SFO

SFO er et tilbud for alle elever i indskolingen.

SFO'ens åbningstider: kl. 7.00-08.45 samt kl. 12.00-16.30.

SFO'en er lukket i vinterferien, påskeferien, efterårsferien, mellem jul og nytår og i juli måned.

Skolepenge

Skolepengesatserne er fordelt på 12 årlige rater forud til den første i en måned. Skolepengesatserne: Se de gældende betalingsbetingelser.

Udmeldelse

Udmeldelse fra skolen kan ske skriftligt til kontoret den første i måneden med 2 måneders varsel.

Skolehjem-samarbejdet

På Rynkeby Friskole er der en meget tæt dialog mellem skole og hjem. Vi opfordrer forældrene til at kontakte skolen eller den enkelte lærer pr. kontaktbog eller på mail, hvis der er noget, der bekymrer, udfordrer eller undrer dem.  Ved akutte situationer kan man også kontakte skolen pr. telefon

Venteliste

Der kan indskrives børn på skolens venteliste mod et ventelistegebyr på kr. 250. Gebyret modregnes ved indmeldelse i indmeldelsesgebyret.