Indsatser til en effektivitetsmåling af Rynkeby Friskole

Inden for det værdibaserede område, som skoleområdet er, kan det være udfordrende at finde målbare kriterier at vurdere skolens effektivitet på. Nedenstående er vores bud på indsatsområder med særlig opmærksomhed på, som fremadrettet skal kunne fremme Rynkeby Friskoles vækst.

  1. Alle afgangselever, der forlader Rynkeby Friskole efter 9. klasse, skal have udarbejdet en plan for sit videre uddannelsesforløb. Denne plan udarbejdes i samarbejde med UU-vejlederen og skal være færdig senest 1. marts hvert år.  Hvert år måles antallet af afgangselever, der kommer videre i det planlagte forløb. (75% er tilfredsstillende, ved skoleåret 2016-17's afslutning, var tallet 80%).
  2. Elevernes trivsel vurderes hvert tredje år september. Vi bruger ”Dansk Center for Undervisningsmiljøs undervisningsmiljøvurderings-værktøj, Termometret. (Se skolens hjemmeside, hvor tiltagene i forhold til UVM-opgørelsen beskrives med indsatsområder).
  3. Ethvert større undervisningsforløb på alle klassetrin afsluttes med en evaluering, hvor lærere og elever sammen vurderer det faglige udbytte, arbejdsindsats, opstart, mm.
  4. Det er et mål, at Rynkeby Friskole højst ligger på et elevtal omkring 60 elever, da vi ønsker at bibeholde vores opdeling af eleverne i tre trin
  5. Før et barn bliver indmeldt på Rynkeby Friskole, bliver der aftalt et 2/3 ugers praktikforløb med samtaler undervejs for at skabe de bedste betingelser for barnet og samtidig afstemme fælles forventninger til hinanden.
  6. Andelen af elever berettiget til specialundervisningsstøtte søges nedbragt ved naturlig afgang, så skolen har et maksimum på 20%.
  7. Det prioriteres så vidt muligt, at dansk og matematik afvikles med tolærer-timer
  8. På Rynkeby Friskole er der et forældresamarbejde, som årligt udmøntes i:
  • 2 faste forældre-samtaler omkring det enkelte barn. Lærerne vurderer om barnet skal med til samtalen eller ej.
  • 2 faste forældremøder omkring klassen.
  • Møder og samtaler med hver enkelt forælder efter behov.
  • 2 arbejdslørdage